Sidste nyt

 

 

 

 

November 2019

Årets julegave ide, eller brug den som advents gave - værtindegave!


Vi har fået forhandling af det hidtil bedste produkt på markedet til at stoppe oxideringen i vin.
AntiOx stopperen er et revolutionerende og patenteret system fra Pulltex, der forhindrer oxidering af vinen i flasken efter at den er åbnet.

Vinens nedbrydelsesproces bliver bremset meget markant. Holdbarhed op til 10 dage


Se mere HER

Prisen er kun 125,- pr. stk. og vi præsenterer dem selvfølgelig på vores julesmagning lørdag d. 23. kl. 11 – 14 på Montebello, Gurrevej 90 B. Har du husket at tilmelde dig?

 

Oktober 2019

Fredensborg Vin Festival 2019

Jenki Vin deltager på Fredensborg Vin Festival, som afholdes lørdag den 26. oktober 2019 i Restauranten Fredensborghusene, Bakkedraget 43, 3480 Fredensborg kl. 1200 - 1600.

Fredensborg Vin Festival 2019 er nr. 14 siden starten og byder på smagning af over 150 vine fra New Zealand, Australien, Sydafrika, Italien, Frankrig, Tyskland, Østrig, Spanien, USA, Grækenland samt Danmark.

Indeholdt i billetprisen er et smageglas samt en lækker anretning fra Restaurant Fredensborghusene (laksemousse med fennikel på rugbrød, Sprødt brød med tomater og pesto, tyndskåret kalvekød med tun sauce og kapers, melon med serano og trøffel samt chokolade panna cotta, nougatin og mokka samt brød og smør).

Billeter a kr. 160,-, som også inkluderer et smageglas, som kan hjemtages, kan købes via Ticketmaster eller bestilles via mail til olesoe@mail.dk (så sparer du gebyret).

Se Fredensborg Vin Festival's web-side: www.fredensborgvinfestival.dk.

Maj 2019

Så er lagret af Rosé vin fyldt op igen.

Ny årgang, ny etiket, men stadigvæk den samme vin. Vores populære Ventoux Rosé fra Font-Sane i Gigondas er tilbage i endnu en fantastisk årgang.

Druerne er de typiske for det sydlige Rhône - nemlig Grenache og Syrah. 

Januar 2019

Så er der igen nye vine i webshoppen – et nyt hus fra Italien, nærmere betegnet fra Tortona området i provinsen Alessandria, som ligger i den sydøstlige del af Piemonte.

Et område som især er kendt for de fantastiske hvide Timorasso vine, men faktisk laver de ganske kvalificerede røde vine på bla. Barbera og Croatina.

Som en del af jer formentlig allerede ved, har vi i et års tid importeret vine fra Mr. Timorasso himself – nemlig Walter Massa.
Da Massa jo er no. 1 i området, tænkte vi – hvorfor ikke også importere vine fra områdets no. 2 – så vi tog kontakt til denne producent – nemlig Claudio Mariotto, for at få arrangeret et besøg.

Under vores sidste besøg i området, havde hverken Walter Massa eller Claudio Mariotto desværre ikke tid til at tage imod os, pga. at de var midt i høsten. Denne gang skulle så være lykkens gang og vi fik audiens hos begge to, og sikken fantastisk dag det blev – vi var hele 4 TIMER begge steder!!

Det viste sig så, at de faktisk også var rigtig gode venner, da de var foregangsmændene for nyplantningen, udbredelse af kendskabet og promoveringen af Timorasso druen i området.

Og vinene fra Claudio Mariotto viste sig faktisk at være så fantastiske, så vi næsten inden vi landede i Danmark igen, havde besluttet at disse herlige vine SKULLE vi bare have hjem.
Selvfølgelig også fordi at priserne er ret rimelige – her får man en helt udsøgt kvalitet for pengene.

Claudio Mariotto er en rar mand og han var straks med på at give en fin lille fin rabat på denne første sending, og det mener vi selvfølgelig skal komme vores kunder til gode – så derfor kører vi med en introduktionspris her til at starte på. SE HER