Le Négligé 2008
Vin de table du Languedoc
Domaine Ellul-Ferrières har kun 7 hektar vinmarker med Grenache, Syrah og Mourvèdre. Grenache stokkene er 50 år gamle og der bliver håndplukket og høstudbyttet er på under 30 hl/ha. Husets vine er cuvéer af de 3 druer, som dog bliver høstet hver for sig. I høsten 2008 blev der et overskud af Mourvedre på ca.1800 liter, da huset jo ikke fremstiller enkeltdrue vine. En fadprøve af disse 1800 liter har vi i Jenki Vin hjemtaget og smagt og det slog ganske benene væk under os!!! En vin lavet på 100% Mourvedre er ganske sjælden også i Mouvedrens ”hjemland” Bandol. Her i Languedoc har Mouvedren fået så megen sol, at den ikke er så barsk som i Bandol. Vi har her at gøre med en vin, som har en mørk rød farve med lilla nuancer. I den noget specielle duft finder man blandt andet peber, tobak og kaffe dog uden at overdøve en distinkt frugt. Smagen er kraftig og velkrydret med modne mørke bær. Vinen fremstår dog venlig uden voldsomt mange tanniner. Det her smager altså bare godt!!! Det er en vin som vil være yderst velegnet til sommerens mange grillretter med kraftige marinader og saucer, men også til efterårets stege og gryderetter. Det bedste er næsten prisen, som vi kan holde på et meget lavt niveau, da vi hjemtager et så stort parti. Det er altså et spotparti – ”once in a lifetime”, så det er efter ”først til mølle” princippet!
Vores normalpris: Kr. 55,- Ved bestilling inden 01.07.10: Kun Kr. 48,- (ved køb af mindst 6 stk.) OBS Hjemkomst omkring 01.08.10
Les Romarins 2007
Rouge AOC Coteaux du Languedoc
Les Romarins er et brag af en vin, intet mindre, som vi faldt pladask for, da vi smagte den første gang. Vinen er en såkaldt ”GSM-vin”, altså en typisk Rhôneblanding, men med en lidt usædvanlig højt indhold af Mourvèdre (60%), Grenache Noir (20%) og Syrah (20%). Den høje tilstedeværelse af Mourvèdre giver vinen dens "terroir", mens Grenache giver vinen struktur og finesse. Syrah supplerer paletten med frugt og krydderier Den er en symfoni af delikate modne røde frugter så som solbær og blåbær, krydret med sort peber og man kan hele tiden fornemme garriguens timian og rosmarin. Det er en utrolig aromatisk og velafbalanceret vin, som er fremstillet af håndplukkede druer med et meget lavt høstudbytte omkring 24 hl / ha. For at bevare frugten i vinen er den ikke fadlageret. Det er en vin, der på grund af det høje Mourvedre indhold kan holde og udvikle sig i adskillige år, men fristes man alligevel, hvilket er meget forståeligt, til at nyde den nu, så lad den ilte godt i god tid. Man får simpelthen utrolig meget vin til en fornuftig pris.
Vores normalpris: Kr. 85,- Ved bestilling inden 01.07.10: Kun Kr. 75,- (ved køb af mindst 6 stk.) OBS Hjemkomst omkring 01.08.10
GRANDE CUVÉE 2007
Rouge AOC Coteaux du Languedoc
Domaine Ellul-Ferrières prestige vin hedder Grande Cuvée. Det er en yderst elegant vin lavet på Syrah (60%) og Grenache (40%). Det er selvfølgelig udvalgte håndplukkede druer med et ekstremt lavt høstudbytte på 25 hl / ha. Vinen er lagret 12 måneder på nye franske egetræsfade. Farven er dyb rød med sorte nuancer. Den har en intens og kompleks næse af meget modne frugter og et floralt indslag. I smagen finder man cassis og sorte oliven, som blandes herligt med balsamico noter og krydderier som hvid peber og vanille. Angrebet er livligt og friskt. Vinen har en del bløde tanniner, hvilket giver den en god længde og stærke udviklingsmuligheder. Der er en fantastisk balance mellem duft og smag i vinen. Kort sagt er det en klasse vin, som man oftest må betale væsentlig mere for. Smager fortræffeligt nu, men husk at ilte den rigeligt i god tid. Grande Cuvée har opnået 2 stjerner i Guide Hachette 2010
Vores normalpris: Kr. 130,- Ved bestilling inden 01.07.10: Kun Kr. 110,- (ved køb af mindst 6 stk.) OBS Hjemkomst omkring 01.08.10